Nutidens jyske kvæg kendes i forhold til andre racer bedst på, at det altid er grå- eller sortbroget. Sortbrogt dansk malkerace (SDM65) SDM65 er baseret på det jyske kvæg. Avlsarbejdet begyndte i 1881. Efter den 1. verdenskrig importeredes sortbrogede tyre fra Holland. Hollænderkvæget var tungere end det jyske, og havde tillige en højere mælkeydelse end det jyske kvæg. I 1949 tog man konsekvensen af den hollandske indkrydsning i det jyske kvæg. Fra dette år blev stambøgerne for det rene jyske kvæg og det med hollænderkvæg opblandede jyske kvæg slået sammen til én stambog, der herefter kaldtes Sortbroget Dansk Malkerace (SDM). SDM gav både en højere mælkeydelse og en god kødsætning. Det var baggrunden for, at racen i årene 1950-1970 fortrængte såvel de gammeldags jyske køer som mange røde køer. I 1965 hentedes Holstein-Frisian-materiale fra USA, hvorefter racen tog en ny retning. I dag kaldes de dyr, der ikke indeholder amerikansk materiale, SDM65. Rød dansk malkerace (RDM) RDM er ligesom de fleste andre husdyr udviklet gennem krydsning mellem hjemlige og udenlandske dyr.
Overvejer du robot, malkestald eller karrusel Vi tilbyder dig markedets bedste og mest rentable løsning. Mange spørgsmål melder sig, når du vil bygge nyt, udvide eller renovere i din bedrift. Spørgsmål, der er altafgørende for din fremtidige DeLaval har hele sortimentet, uanset om det gælder robot, malkestald eller karrusel. Som professionel leverandør og sparringspartner har vi derfor de løsninger, som passer til netop dine ønsker og behov. fremtiden. Et system, som medvirker til maksimal arbejdsbesparelse, driftsikkerhed og bundlinje i årsregnskabet. Vi har en fælles interesse i netop din succes som mælkeproducent. Derfor tilbyder vi dig at være med hele vejen fra planlægningsfasen til efter indmalkning. Kontakt os for et uforpligtende møde så vi i fællesskab kan skaffe dig nye muligheder i fremtiden. Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N Tlf. : 57 81 15 10 FORORD INDHOLD Året 2012 har været præget af en meget anstrengt økonomi for erhvervet. Bytteforholdet mellem mælk og foder er alt for dårligt.
I 1865 var Edvard Tesdorpf i egenskab af præsident for Landhusholdningsselskabet medvirkende til oprettelsen af en dampskibsforbindelse til England og heraf eksport af levende kreaturer. Regnskabsbog for Ludvigsgave, 1874–75 – opbevares på Gedser Lokalhistoriske Arkiv. I ovenstående uddrag fra Ludvigsgaves Regnskab for 1874–75 er følgende noteret, bl. om gårdens leverancer til England: Indtægt af Kvægbesætningen: Foto med tilladelse af Thorshøjgaard - Tesdorpf indførte en stærkere fodring af malkekvæget end hidtil almindelig anvendt, bl. med korn, og i en årrække kunne udviklingen på Ourupgård og Tesdorpfs øvrige ejendomme opstilles som retningsgivende for det intensive landbrug i Danmark med den stærkere vægt på den animalske produktion. Også selve mejeriet blev styrket, først på basis af de holstenske traditioner, siden i takt med de teknologiske landvindinger herhjemme. (Kilde: Dansk Biografisk Leksikon, Edvard Tesdorpf) THORSHØJGAARD: Vi er helt bekendt med Edvard Tesdorpfs arbejde Det har ikke været muligt at finde billeder af Edvard Tesdorpfs berømmede Ourupgård Stammen af rød malkerace.
Den bevidste avl med de røde køer startede, da en slesvigsk kvægdrift omkring 1840 passerede Ryslinge på Fyn. En rød ko kælvede foran den lokale smedje, og smeden fik kalven. Denne røde tyrekalv blev stamfader til en berømmet slægt af røde køer. I løbet af forrige århundrede opstod der andre steder i landet tilsvarende stammer af RDM, der blev så populær, at den fra 1878 blev etableret som en selvstændig race. Straks herefter blev racen for alvor populær og vandt stor udbredelse. Det er kommet som et chok for mange mennesker, at indbegrebet af en dansk ko - den røde ko - i dag er en truet race. Gennem fortrængningskrydsninger med amerikansk og canadisk brunkvæg er bestanden af RDM gået stærkt tilbage. Grunden til fortrængningen er en fejlslagen forædling, idet RDM tenderer mod at udvikle store yvere og patter, der indebærer tidkrævende malkning. Dertil kommer ringe kødsætning og ikke mindst problemer ved kælvning. RDM har altid rød pels og sort mule. Korthornskvæg Korthornskvæget stammer fra British Diary Shorthorns i England og fandtes oprindelig i to typer: malke- og kødtypen.
Efter hollandsk forbillede og med hollandsk genmateriale begyndte nogle avlere efter 1920 renavl med hollandsk kvæg, som var større, mere højbenet og regelmæssigt bygget. Denne race lignede det jyske kvæg så meget, at man ikke kunne se forskel på dem med det blotte øje. Det hollandske kvæg gav lidt mere mælk og kød, hvilket førte til et voksende antal af disse dyr, medens det jyske kvæg godt nok gav en federe mælk men gik tilbage i antal. De registrerede dyr blev en tid holdt skarpt adskilt i to racer, men i konsekvens af, at man ikke kunne se hvilke dyr, der tilhørte hvilken race, blev de to racer i 1949 slået sammen til én race. Sammenblandingen af jysk og hollandsk kvæg blev siden så udtalt, at der efter Det Genbevarende Udvalgs (GRU) opfattelse i 2002 ikke har eksisteret rent jysk kvæg siden 1949 eller senest 1955. Man forsøger nu at finde ud af, hvor stor den hollandske indflydelse er, og det udelukkes ikke, at der i enkelte besætninger kan findes rent jysk kvæg. Trods rester af hollandsk indflydelse regnes det jyske kvæg som en dansk race, der er truet af udslettelse.