Bachelor Kort Videregående Uddannelse
- Bachelor kort videregående uddannelse
- Bachelor lang videregående uddannelse
- Bachelor kort videregående uddannelse 1
- Bachelor kort videregående uddannelse degree
Mellemlange videregående uddannelser (MVU) er højere, videregående uddannelser af teoretisk/boglig art. Langt de fleste mellemlange videregående uddannelser i Danmark kan ikke påbegyndes direkte efter folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse. For at blive optaget som studerende på en videregående uddannelse skal man først have gennemført og bestået en studieforberedende ungdomsuddannelse – dvs. en gymnasial uddannelse. På nogle mellemlange videregående uddannelser er det dog muligt at blive optaget, hvis man på forhånd har gennemført og bestået en relevant erhvervsrettet ungdomsuddannelse – dvs. en erhvervsuddannelse, en social- og sundhedsuddannelse eller en anden ungdomsuddannelse – i stedet for en gymnasial uddannelse. Alle mellemlange videregående uddannelser i Danmark blev omkring 1990 inddraget i den budgetreform, som bygger på taxameterstyringen af resurser og studenter årsværk -beregningen. Nogle af de mellemlange videregående uddannelser fører til en professionsbachelor grad. Mellemlange videregående uddannelser i Danmark varer 3-4½ år, læses på professionshøjskoler eller lignende højere læreanstalter og inddeles i følgende 6 kategorier: Kreative og kunstneriske uddannelser Pædagogiske uddannelser Sproguddannelser Samfundsfaglige og økonomiske uddannelser Social- og sundhedsuddannelser Tekniske og teknologiske uddannelser Indholdsfortegnelse 1 Mellemlange videregående uddannelser i Danmark 1.
Bachelor kort videregående uddannelse
Professionsbacheloruddannelserne foregår på landets erhvervsakademier og professionshøjskoler. Den officielle danske betegnelse er professionsbachelor i ( engelsk oversættelse: Bachelor of/in) med efterfølgende angivelse af professionens betegnelse – eksempelvis professionsbachelor i optometri (engelsk: Bachelor in Optometry). Titlen forkortes eller Pb. Noter [ redigér | redigér wikikode] ^ Der er direkte modsigelser mellem statens ansættelsespraksis for ingeniør-akademiskestillinger og diplomingeniørers lovbestemte association til professionsbachelorgraden. Se Diplomingeniør for mere information. Eksterne kilder, links og henvisninger [ redigér | redigér wikikode] Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Den Store Danske - Professionsbachelor Den Store Danske - Bachelor Autoritetsdata GND: 4721473-9 Se også [ redigér | redigér wikikode] Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift
Bachelor lang videregående uddannelse
1 Kreative og kunstneriske uddannelser 1. 2 Pædagogiske uddannelser 1. 3 Sproguddannelser 1. 4 Samfundsfaglige og økonomiske uddannelser 1. 5 Social- og sundhedsuddannelser 1.
Bachelor kort videregående uddannelse 1
Videregående uddannelser, fællesbetegnelse for en række heltids- eller deltidsuddannelser i forlængelse af en ungdomsuddannelse som fx studentereksamen, højere handelseksamen eller højere teknisk eksamen. De videregående uddannelser opdeles i erhvervsakademiuddannelser, af under tre års varighed, 3-4-årige bachelor- og professionsbacheloruddannelser samt lange videregående uddannelser, der varer mindst fem år. Erhvervsakademiuddannelserne udbydes på erhvervsakademierne og på enkelte professionshøjskoler. Færdiguddannede med en erhvervsakademiuddannelse kan knytte betegnelsen AK til fagbetegnelsen, fx "finansøkonom AK". Professionsbacheloruddannelserne er 3-3½-årige uddannelser til lærer, pædagog, sygeplejerske, diplomingeniør, bygningskonstruktør, finansbachelor Professionsbachelorgraden kan desuden nås ved at gennemføre en 1½-årig top-up -uddannelse, der er en overbygning på erhvervsakademiuddannelserne. De offentligt rettede uddannelser udbydes på professionshøjskolerne, og de privatrettede hovedsageligt på erhvervsakademierne.
Bachelor kort videregående uddannelse degree
- Bachelor kort videregående uddannelse
- Royal run 2019 københavn schedule
- Bachelor kort videregående uddannelse youtube
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed. Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen. En bachelor eller bachelorgrad ( latin: baccalaureus) er en akademisk grad, som erhverves når man har fuldført og bestået en videregående uddannelse, typisk af mindst tre års varighed, inden for et specifikt fagområde. En bachelorgrad er normalt på lavere niveau end en kandidat- eller mastergrad, men er en forudsætning for at kunne læse videre og opnå en højere grad. Bachelorgraden har sin rod i baccalaureus -graden, der eksisterede ved alle universiteter i middelalderen. I nogle lande blev den med tiden afskaffet, men i bl. a. England og Frankrig bevarede man den, og dens nuværende internationale betegnelse, bachelor, er hentet fra de engelsktalende lande.
De retter sig typisk mod et bestemt erhverv eller en profession og kan give adgang til relevante kandidat- og masteruddannelser. Eksempler på mellemlange videregående uddannelser: Pædagog Sygeplejerske Lærer Maskinmester Diplomingeniør De lange videregående uddannelser (LVU) varer fem til seks år og består typisk af to trin: en bacheloruddannelse af tre års varighed efterfulgt af en kandidatuddannelse. På universiteterne er der tale om forskningsbaserede teoretiske uddannelser inden for følgende hovedområder: Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Humaniora Samfundsvidenskab Derudover udbyder de kunstneriske uddannelsesinstitutioner lange videregående uddannelser på bachelor- og kandidatniveau inden for blandt andet design, arkitektur, musik og scenekunst. Efter en kandidatuddannelse er der mulighed for at tage treårig ph. d. uddannelse inden for universiteternes forskningsområder. Dette er en forskeruddannelse.
Der er i mange tilfælde adgangsbegrænsning, hvilket oftest fører til opdeling af studiepladserne på kvote 1, hvor der optages på grundlag af eksamenskvotient, og kvote 2, hvor også andre forudsætninger tages i betragtning. Studier kan støttes økonomisk ved stipendier og lån fra Statens Uddannelsesstøtte, SU. Se også uddannelse og voksenuddannelse.