Godt nok sidder Darling i romanens afslutning i Uthaug som mor, præcis som hendes egen mor gjorde en generation før, men hvor Marie levede hele sit liv i bitterhed over de valg, hun engang traf, er Darling lykkelig. På trods af de dystre temaer ender 'Hvor der er fugle' således med en tone af håb. Kilder, links og centrale værker 19 okt. 17 Bogdetaljer Forlag Lindhardt og Ringhof
Imidlertid er det ikke uhyggen og de allestedsnærværende tabubrud, der er romanens ærinde, men derimod de forskellige perspektiver på både livet og kærligheden. De tre perspektiver Historien, der løber over flere årtier, fortælles fra forskellige perspektiver, og gennem bogen lærer læseren både Johans, Darlings og Maries stemmer at kende. De beretter om de samme perioder, de samme handlinger og enkelte steder de samme replikker, og det er netop i denne komposition, romanens styrke ligger. For det første medfører perspektivskiftet en øget suspense. Lige så snart man føler, man har fået placeret sine sym- og antipatier, skifter vinklen, og nye foruroligende hemmeligheder kommer frem i lyset. Dette giver læsningen et naturligt drive, der danner kontrast til den rolige fortællerstemme. Men kompositionen øger ikke kun spændingen, den understreger også på elegant vis romanens budskab. Det, Uthaug nemlig formår med sine perspektivskift, er at vise, hvor forskellig verden tager sig ud for mennesker, der på overfladen lever i den samme virkelighed.
Som Fedes yndlingsmelodi, der nynnes af nogle af de kvinder, der har haft et seksuelt forhold til den lokale Casanova. Også fuglene fra titlen optræder som ledemotiv igennem fortællingen. "Hvor der er fugle, er der fisk", lyder det flere gange, men som læser opdager man hurtigt, at der ikke kun er fisk. Fuglene, der mange andre steder forbindes med frihed, forbindes her med begæret, idet de især er koblet til det bådehus, hvor en stor del af bygdens udenomsægteskabelige sex finder sted. Fuglene bliver således et billede på det begær, der i høj grad styrer romanens handling. Hvor fuglene repræsenterer det, der i høj grad holder romanens personer fanget, viser Darlings guvernante Gudrun en vej ud. Ligesom fuglene og ringene dukker hun op adskillige gange i løbet af historien, og som den eneste person, er hun vellidt af alle fortællerne. Hun kommer til revet fra Danmark, belæsset med snaps fra sin fars fabrik og med nye ideer som pessarer, kvindelig ligestilling og rejselyst. Selvom Gudrun på overfladen ikke ændrer meget, idet Darling ender med at bruge sin seksualitet til at sikre sig selv økonomisk og socialt på samme måde, som hendes mor gjorde, er noget alligevel ændret.