Listen omfatter kun de gårde, som blev regnet for herregårde omkring 1850, og som omkring 1900 lå over en vis ejendomsværdi og derfor blev medtaget i Danske Gaarde. Omvendt var der gårde, som i datiden blev betragtet som 'herregårde' eller 'godser', og som er med i Danske Gaarde, men som ikke er med på kortet anno 1900, da de ikke havde været regnet for herregårde omkring 1850. Oplysningerne i Danske Gaarde er dog langt fra så systematiske som i flere af de tidligere værker. De kan derfor variere fra gård til gård, men overordnet set er de vigtigste oplysninger om størrelse og tilliggender medtaget, mens oplysninger om folkehold ikke findes for alle. Desuden er der for flere af gårdene historiske optegnelser og andre beskrivende oplysninger, som ikke er medtaget i kortets oplysninger om de enkelte gårde. Om oplysningerne på 1900-kortet Ud over at placere de enkelte gårde geografisk og inden for kategorierne 'sogn', 'herred' og 'amt' angiver opslaget for den enkelte herregård navnet på gårdens daværende ejer, hovedgårdens størrelse i hartkorn samt størrelsen på evt. skovskyld i hhv. tønder hartkorn og i kroner samt hovedgårdens ejendomsskyld.
Jørgen Carl Barfod Dornonville de la Cour (1872-1917) blev født på landboskolen i Lyngby som søn af forstanderen og kom i dåben til at hedde Jørgen Carl Barfod la Cour. Han lærte landvæsen, læste på landbohøjskolen og virkede i mange år som redaktør inden for landbrugspressen. Mest kendt er han for sit store værk "Danske Gaarde", der udkom i perioden 1906-18 i 3 samlinger. 1. samling udkom i 1906-07 og omtaler ca. 5. 000 større danske landejendomme, som i ejendomsskyld var ansat til 50. 000 kr. eller mere. 2. samling udkom i 1912-15 og omtaler ca. 7. 000 mellemstore danske gårde, som i ejendomsskyld var ansat til mellem 35. og 50. 000 kr. 3. samling udkom i 1915-18 og omtaler ca. 9. 000 mindre danske ejendomme, som i ejendomsskyld var ansat til mellem 28. og 35. 000 kr. Slægtsforskernes Bibliotek har scannet 1. samling, der udgøres af 4 bind + supplement og register. De søgbare PDF-filer kan downloades via disse links: 1. bind: Aarhus, Vejle, Ringkøbing og Ribe amter (1. 352 sider - 129 MB) 2. bind: Randers, Viborg, Thisted, Aalborg og Hjørring amter (883 sider - 86 MB) 3. bind: Svendborg, Odense og Maribo amter (1.
Kort over danske herregårde 1770, 1850 og 1900 Dansk Center for Herregårdsforskning præsenterer på denne side et interaktivt kort over de danske herregårde i 1770, 1850, 1900 og i nutiden. Formålet med kortene er at tilbyde en samlende og let tilgængelig indgang til viden om herregårdene i fortid og nutid – både for den, der ønsker et overblik, og for den der ønsker at gå i dybden og opsøge feltets detaljerigdom. Her kan du læse mere om de tre historiske kort. Kort over danske herregårde 1770 Oplysningerne om herregårdenes og godsernes størrelse omkring 1770 stammer fra Erik Pontoppidan: Den Danske Atlas, red. Hans de Hofman, Tom. I-VII, 1763-81 (reprotryk 1968-70) og fra C. Christensen (Hørsholm): Agrarhistoriske Studier, bind 2, København 1891. Pontoppidans Danske Atlas udmærker sig ved at indeholde en topografisk beskrivelse af Danmark og herunder også optegnelser af herregårdene, som i datiden var en central del af samfundsopbygningen. For flere af herregårdene gives der både oplysninger om hovedgårdens og fæstegodsets størrelse målt i tønder hartkorn.
For nogle egne er de dog helt fraværende, men her kan suppleres med oplysninger fra C. Christensen (Hørsholm)s Agrarhistoriske Studier, som indeholder en liste over datidens herregårde og deres størrelse, udarbejdet efter kilder fra centraladministrationen. Fuldstændigt objektiv er denne liste ikke, men sammenligninger af Pontoppidans og Christensens lister med andre kilder viser, at der i praksis kun er få gårde, hvor der er tvivl om, hvorvidt den skal regnes som herregård eller ej. Om oplysningerne på 1770-kortet Udover at placere de enkelte gårde geografisk og inden for kategorierne 'sogn', 'herred' og 'amt' oplyser opslaget for den enkelte herregård om hovedgårdens størrelse i hartkorn samt om størrelsen af skovskyld, mølleskyld, tiende og fæstegods i det omfang, de enkelte oplysninger har været tilgængelige. Generelt er medtaget de oplysninger, som har været tilgængelige i de omtalte værker, men det betyder som nævnt ikke, at alt har været medtaget i kilderne. For hver gård angives den anvendte kilde og evt. supplerende bemærkninger om det pågældende sted.
Om oplysningerne på 1850-kortet Udover at placere de enkelte gårde geografisk og inden for kategorierne 'sogn', 'herred' og 'amt' angiver opslaget for den enkelte herregård navnet på gårdens daværende ejer, hovedgårdens størrelse i hartkorn samt om størrelsen af skovskyld og mølleskyld. Dertil oplyses evt. avlsgårde og deres størrelse, fæstegårdenes antal og størrelse, arvefæstegårdenes antal og størrelse, fæstehusenes antal og størrelse samt om leje- og tyendehuses antal og størrelse i det omfang, de enkelte oplysninger har været tilgængelige. Hertil er føjet evt. supplerende bemærkninger om det pågældende sted. Kort over danske herregårde 1900 Oplysningerne om herregårde og godser år omkring 1900 stammer fra J. C. B. la Cour: Danske Gaarde. Illustreret statistisk og historisk Haandbog for det danske Landbrug, udgivet 1906-10. Omkring år 1900 var herregårdene stort set et historisk begreb. På dette tidspunkt var der i højere grad tale om et skel mellem store og små gårde. Kortet er derfor grundlæggende ment som en opdateret opgørelse over udviklingen siden 1850.
Danske g�rde II og III. Samling, Udarbejdet af J. C. B. la Cour Udgivet ca 1915 II. samling indeholder alle g�rde der var vurderet til 35 - 50. 000 kr i ejendomsskyld. III. Samling indeholder alle danske landbrug, der var vurderet til 28 - 35. 000 kr i ejendomsskyld. G�rdene er beskrevet med Matr. Nr, hartkorn, areal, driftsform og bes�tning. Ligeledes er nuv�rende ejer beskrevet med f�dselsdato og f�dested. Tidligere ejere er n�vnt ved navn og eventuelt sl�gtskab med nuv�rende ejer. Ejendommene er sorteret efter amt, herred og sogn og de fleste er vist med billede. Ved udarbejdelsen af n�rv�rende register er jeg startet med de herreder, hvor min egen sl�gt optr�der. De vil blive lagt p� min hjemmeside, efterh�nden som et herred er indtastet.
Gårdkylling er udklækket og opdrættet på samme gård. Her får den robuste og langsomt voksende race Ranger Gold 30% længere levetid sammenlignet med konventionel opdrættet kylling. Kun eksklusivt udvalgte landmænd – i Jylland og på Fyn opdrætter vores velfærds Gårdkylling efter de tre velfærdsprincipper: - LANGSOMT VOKSENDE RACE - UDKLÆKKET OG OPVOKSET PÅ SAMME GÅRD - IKKE BEHANDLET MED ANTIBIOTIKA* * Ikke behandlet med receptpligtig antibiotika. Der anvendes et fodertilsætningsstof (coccidiostatika) for at undgå tarmproblemer hos kyllingen forårsaget af parasitter. Vores Gårdkylling er af den langsomt voksende race Ranger Gold, og det er lige med naturlig vækst. Det betyder, at kyllingen vokser i et naturligt tempo, med ca 30% længere levetid en en konventionel kylling. Den lange proces er både mere arbejds- og tidskrævende, men til gengæld gør den, at vores kyllinger bliver både stærkere og sundere, får en fastere kødstruktur og meget mere smag. Det er god dyrevelfærd. Vores gårdkyllinger bor på den samme danske gård hele deres liv.