Spørg dig selv igen: Blander du dig eller skal de selv løse det? Og vær særlig OBS, hvis du faktisk er i dække af et brand. Det er måske ikke det mest hensigtsmæssige for dit brand, hvis du pludselig svarer personligt/ytrer personlige holdninger. Måske ved brugerne også hvem adminen er (altså dig), og tagger dig personligt – det bør du også forholde dig til. 10. Hvad gør du, når folk reklamerer for andre grupper, andre sider eller noget andet du ikke vil associeres med? Sidste punkt er noget, jeg næsten dagligt skal forholde mig til, fordi folk deler posts fra ALLE MULIGE skøre sider, grupper og what not. Det er ærligt skide svært nogle gange at navigere i ens egne husregler, når man egentlig godt ved, at brugerne ikke nødvendigvis poster fordi de har bagtanker, så spørg dig selv, hvor hård vil du være ift. håndholde en "nul reklame"-regel. Det var alt for denne gang – håber du kunne bruge det
Jeg er mere end én gang blevet spurgt, "hvornår jeg sidst har været på date med en mand? " om jeg "har problemer med selvtilliden? " om jeg ikke tror, at jeg "skulle få lidt hjælp til de kontrolissues" osv. osv. Og det er ikke fordi, det altid ender lykkeligt, når jeg overgiver mig; for år tilbage kom en fyr forbi, og spurgte igenigenigenigen om jeg ville med ud at danse – og trak mig denne gang bare med, uden at se sig tilbage, selvom jeg – igen – takkede nej. Klip til scenen 10 sekunder senere, hvor fyr på 170 vender sig om, og går mig lige præcis til kravebenet. Og derefter, i ramme alvor, spørger, om jeg måske lige kan gå lidt ned i knæ? Den historie bliver stadig trukket frem i omgangskredsen ved festlige lejligheder. Så nej tak til dans og uventede gæster for mit vedkommende. Til gengæld krammer jeg alle, jeg har talt med i mere end 4 sekunder, og det er først efter, Maren er sprunget ud af anti-kramme-skabet, at det er gået op for mig, hvor rædselsfuldt nogen synes *det* er. Maren, der i øvrigt har formået at forvandle hele kommentarfeltet under sin artikel i Vores Børn på FB til én stor kærlighedserklæring, hvilket er en præstation, der, uden yderligere ophold, burde udløse en chefpost i FN's Fredsbevarende Styrker.
Som det altid er med regler, så kan de bøjes, opfattes og læses forskelligt, så jo mere specifik og klar i spyttet du er, jo mindre diskussion vil der være den dag, du skal håndhæve dem. Vær OBS på, at hvis du håndhæver en regel og fjerner en kommentar, så skal du være forberedt på, at brugeren kan finde på at henvende sig direkte eller i en ny kommentar og spørge: Hvorfor blev min kommentar slettet? Netop derfor er det vigtigt, du har nedfældet dine husregler tydeligt i gruppen, så det ikke bliver en diskussionsting, men du kan sige: "Jf. vores husregler, så må du ikke… " 5. Hvad gør du ved "brandfarligt" indhold? Igen – jo mere klar i spyttet du er, jo mere specifikke dine regler er, jo mindre diskussion om reglerne er der. Hvis der er noget som kan sætte pisset i kog hos folk i Badehotellet-gruppen, er det spoilers. Folk bliver RASENDE hvis nogle har set snigpremieren på TV 2 PLAY og afslører det mindste komma (og lidt med rette, men sagen er, at vi som TV 2 jo står bag både snigpremieren på TV 2 PLAY og tv-udsendelsen på TV 2, så jeg er nødt til at omfavne begge dele).
Det er jo for søren positive posts, men hvis du har flere tusinde medlemmer, der kommer ind på én dag og 10% af dem siger "tak for medlemskab", så har din gruppe overtaget dine medlemmers feed med (med al respekt) irrelevante posts. Disclaimer: Det virker som om, at tendensen har fortaget sig, men der er stadig nogle, der gør det i virkelig sød tro. 8. Hvad gør du, når medlemmerne farer i flæsket på hinanden? Vær helt klar (inden det sker) på, hvad din rolle er, når folk bliver uenige. Vil du blande dig? Skal de selv løse det? Og hvad gør du, når de bliver nasty og bryder med Facebooks fællesskabsregler? Så skrider du selvfølgelig ind, men inden da… Inden det kulminerer og de er møguenige, så spørg dig selv: Blander du dig eller skal de selv løse det? Hvad jeg gør? Jeg blander mig kun, hvis FBs fællesskabsregler bliver brudt. Folk må selv løse deres uenigheder – jeg er ikke internettets barnepige. 9. Hvad gør du, når medlemmerne råber efter 'ADMIN! '? Nogle gange kulminerer debatten – ikke nødvendigvis fordi de overskrider nogle retningslinjer, men nogle kan bare finde på pludselig at kalde på en voksen og sige: HVAD TÆNKER DU, ADMIN?
Download Kan man finde ud af hvem der nedskrev Bibelen? Hvad Bibelen siger Der er mange der har fået at vide at vi ikke kan være sikre på hvem der nedskrev Bibelen. Men det fremgår ofte af Bibelen selv hvem der har nedskrevet den. Nogle afsnit indledes med udtryk som "Nehemias'... ord", "Esajas'... syn" og "Jehovas ord som kom til Joel". – Nehemias 1:1; Esajas 1:1; Joel 1:1. De fleste bibelskribenter gav udtryk for at de skrev i den eneste sande Guds, Jehovas, navn, og at de blev ledet af ham. De profeter som var med til at nedskrive De Hebraiske Skrifter, erklærede mere end 300 gange: "Således har Jehova sagt. " ( Amos 1:3; Mika 2:3; Nahum 1:12) Andre bibelskribenter modtog Guds budskab gennem engle. – Zakarias 1:7, 9. Bibelen blev skrevet af omkring 40 mænd i løbet af en periode på 1600 år. Nogle blev brugt til at skrive mere end én af Bibelens bøger. Bibelen er faktisk et miniaturebibliotek bestående af 66 bøger. Det består af 39 bøger i De Hebraiske Skrifter, som mange kalder Det Gamle Testamente, og de 27 bøger i De Kristne Græske Skrifter, ofte kaldet Det Nye Testamente.
Jeg HADER uventede gæster. Ikke gæsterne, for jeg kender kun virkelig skønne mennesker, men situationen. Jeg er en af dem, der lige har brug for at få lov at montere min personlighed, inden jeg skal bruge den. Da min veninde og jeg, efter 4 år i delelejlighed, fik hver vores lejlighed, stadig i samme opgang, havde vi en helt fast aftale om, at vi lige skrev, inden vi ringede på hos hinanden. Det er svært at påstå, at man ikke er hjemme, når lyset vælter ud af vinduerne, og radioen spiller, og ligeledes kræver det en vis form for insisteren at fastholde, at man lige sidder og arbejder, hvis man har pudeaftryk tværs over kinden, og chokoladesavl i mundvigen. Når først man kommer til at tænke over det, er der masser af disse enten/eller-eksempler i sociale relationer. danser jeg ikke, hvilket ingen mænd i denne verden lader til at forstå. Og det er faktisk et af de områder, hvor jeg ofte ender med at give mig, fordi nogle mænd nærmest bliver aggressive, når man for 20. gang på en aften takker nej.
Her til aften modtog jeg en sms fra en bekendt, der som den eneste, jeg kender, stadig holder stand imod brug af emojis i sine beskeder. Jeg har selv overgivet mig for længst, og er nu så vant til både at bruge og læse dem, at jeg altid lige skal løbe de sidste måneder af vores relation igennem i hovedet, for at være sikker på, at hun ikke er sur på mig, når jeg læser hendes beskeder. Når jeg svarer hende, uden brug af emojis, kigger jeg på min egen besked, og synes, at den er afmålt, konservativ og blottet for liv. Det er noget pjat, for lige så pro jeg er for emojis i textbeskeder, ligeså con er jeg, når det kommer til alle andre former for skiftelighed, i hvert fald når vi kommer op på et vist niveau. Jeg får nærmest tics, hvis jeg ser dem i ansøgninger eller artikler i trykte medier, og i min optik er det i de sammenhænge dovenskab på linje med voice-over i film; hvis du er nødt til at ty til dem for at få historien til at flyve, har du ikke gjort dit arbejde godt nok. Men tilbage til veninden, for hendes emoji-løse besked fik mig til at tænke på den meme, jeg selv har delt på IG idag: Som man kan læse i kommentarerne, så er det også et af de områder, hvor der findes to slags mennesker, og hvor man, når man tilhører den ene gruppe, kan blive helt forbløffet over, at andre kan have det anderledes end én selv.
Men måske vi, nu hvor det trækker op til sociale arrangementer en masse, kunne hjælpe hinanden med, om der er andre områder, hvor vi ikke rigtigt kan være i vores kroppe af bare utilpashed over noget, alle andre tager for givet, at vi gør? Eller har vi været omkring de vigtigste? Dansende, uventede kram herfra.