Ophavsret Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her Køb af artikler og fotos Artikler og fotos som købes af Mediehuset, kan anvendes på alle mediehusets platforme uden at mediehuset betaler ekstra for det. Mediehuset kan frit og ubegrænset benytte indkøbt materiale på tryk og elekronisk i alle egne udgivelser. Uopfordrede pressemeddelelser, billeder og artikler sendes til: redaktion@Sermitsiaq. AG. Mediehuset har ikke ansvar for artikler og fotos der indsendes uopfordret. Sermitsiaq·AG - Ⓒ Copyright 2020. All rights reserved. - Web by
Målsætningen for nybygning og ombygning af Det Grønlandske Hus har været at skabe gode og velfungerende rammer for såvel ansatte som brugere af stedet og besøgende. Det Grønlandske Hus og Aarhus Kommune er bygherrer for ombygning og opførelse af den nye Kultursal. Hele projektet er bl. a. blevet muligt pga. en rundhåndet donation fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Det Grønlandske Hus ønskede sig en markant og dragende kultursal, der skulle vække nysgerrigheden hos nye gæster og synliggøre og markedsføre grønlandsk kultur i Aarhus. Et naturligt stop ud af byen, på vejen ud i naturen for lokale aarhusianere, turister og andre besøgende. Husets funktioner og brugere Huset indeholder en butik med madvarer og kunsthåndværk fra Grønland. De grønlandske foreninger har stort set ubegrænset adgang til Huset om aftenen og i weekender. Grønlandske virksomheder og organisationer holder ansættelsessamtaler i Huset, og de faste arrangementer i årets løb omkring jul, på nationaldagen den 21/6 og lejlighedsvise foredrag, udstillinger m. v. finder sted.
Arkitektur, kultur og identitet Den nye sal er placeret syd for det eksisterende hus. Lettere drejet og trukket ud i flugt med bebyggelsen. Huset markerer den nye hovedindgang til Det Grønlandske Hus og indbyder gæster til at komme indenfor. Huset er inspireret af sindbilledet på et grønlandsk hus. Et knapt og skarptskåret træhus med saddeltag. Den rene og præcise form respekterer stedets arkitektur samtidig med, at proportioner og materialevalg står i kontrast til denne. Fleksibel indretning Rummet kan deles op af indbyggede foldevægge. Herved opnås, at rum med direkte tilknytning til foyer og butik står til fri afbenyttelse, mens rum i den østligste del kan benyttes til møder eller samling. Dele af langvæggene er udført med integrerede reoler til bogreoler, udstillinger, siddenicher osv. På væggen mod syd krager en karnap ud og giver et kig mod bugten – også når skydevæggen er lukket. Det er muligt at sidde oppe i karnappen og lade tankerne vandre.
Moderniseringsstyrelsen var under Finansministeriet, der blev dannet i 2011 primært ved en sammenlægning af de tidligere styrelser Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen. [1] Efter man overdrog personaleområdet til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har Moderniseringsstyrelsen 3. marts 2020 fået sit gamle navn tilbage og hedder igen Økonomistyrelsen og er beliggende på Landgreven i København. Referencer [ redigér | redigér wikikode] ^ Pressemeddelse fra Finansministeriet om reorganisering Eksterne henvisninger [ redigér | redigér wikikode] Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Stub Denne artikel om en offentlig myndighed er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Koordinater: 55°40′59. 8″N 12°35′8. 6″Ø / 55. 683278°N 12. 585722°Ø
Virksomheden blev grundlagt i sin nuværende form af Søren Nielsen i 1985, med servicering af primært fiskerne i Faaborg som formål. Kort efter begyndte vi salg af primært fyringsolie men også diesel til landbrug mm., hvilket vi har gjort i stigende grad, således at det i dag er vores kærneområde om vinteren. I 1990 udvidede vi butikken betydeligt, og der blev plads til mere bådudstyr rettet mod lystsejlere. Gennem årene har vi fået et væsentligt større salg af diesel primært til danske, tyske og hollandske charter skibe i udenrigsfart men også til almindelige lystbåde, således at dette i dag er vores kærneområde om sommeren.
Som da jeg i starten af 2017 inviterede ham med til møder med borgmesteren, rådmænd og sociale instanser for at skabe dialog om, hvordan vi kunne begynde at se på grønlænderes styrke i tæt samspil med danske ressourcer. Døren blev altid holdt åben for nye ideer. Den åbenhed vil blive savnet. Man kan kun håbe, at nogen har formatet og modet til at søsætte projekter af det format, som han har gjort. Hvem har ikke hørt historien om, at han kørte på hundeslæde til bageren i Holme, og mødte i fuld nationaldragt på rådhuset og konstant berettede om sine otte år i Tasiilaq som skoleinspektør? En dedikeret og usædvanlig mand, som man heldigvis aldrig helt vidste, hvor man havde. Ét kunne man dog regne med: han talte altid grønlændernes sag. En usædvanlig mand, som vil blive savnet! Det Grønlandske Hus i Århus er dybt afhængig af, at jeg og andre ressourcer i byen støtter op om det, for fælleskabet som vi alle søger findes mest i København. I det øjeblik vi ikke længere frivilligt støtter op om det, bliver det kun en facade, som rækker ud, men som ingen vil tage imod.
Jeg kan desværre ikke få øje på nogen, som kan løfte opgaven. Men jeg håber af hjertet, at huset ikke bliver endnu en social institution, hvis eneste opgave bliver at løse Grønlands store svøbe i Danmark: Det sociale område, som Grønland alene har haft ansvaret for i fyrre år, men som i stigende grad bliver et dansk problem. Og dermed et problem for alle danske statsborgere!
1: Hotel Hamburger Hof. 2: Gänsemarkt. 3: Hafenkrankenhaus. 4: Hauptbahnhof. 14. maj 1912 Ultimo 2012. Bygningen, hvor Hotel Hamburger Hof lå, set fra forsiden og sideindgangen i Grosse Bleichen. Tidligere på dagen havde kongen og prinsesserne besøgt Hagenbeck Zoo, hvor kongen bl. a. havde overbragt et ridderkors til den ældre direktør Carl Hagenbeck. En tak for hjælp til Københavns Zoo. Prinsesserne havde fotografert deres far sammen med direktør Hagenbeck. Dronning Lovisa kunne ikke deltage i besøget i Zoo pga reumatiske smerter fortæller kongen, men i virkeligheden var hun på en tur til Blankenese. Efter middagen, dagen før den planlagte afrejse, sidder kongen og taler lidt med kammerherren, livlægen og sønnen Gustav. Man siger godnat til hinanden og ingen aner, at kongen får lyst til en hel privat kort spadseretur. Jungfernstieg med Alster Pavillon til venstre og hjørnet af Hotel Hamburger Hof til højre. Da kongen forlader hotellet går han over på fortovet nærmest Alster. Man ser fra hotellet, at han går i retning af Gänsemarkt.
Bliver huset nu endnu en social institution, hvis eneste opgave bliver at løse Grønlands store svøbe i Danmark: Det sociale område? Jeg frygter, at den omfavnende linje, som tidligere direktør, Jørn Holbæk, anlagde vil gå fløjten med en ny direktør. Og det er ærgerligt og skadeligt for Århus set ud fra et grønlandsk synspunkt. Som ny direktør for huset får man kun ansvaret for en lille håndfuld medarbejdere, men rollen er betydningsfuld, fordi man inviteres med til alt fra gallafester til udvalgsmøder, så snart noget rimer på Grønland. Den nye tilbygning til Det grønlandske Hus er Jørn Holbæks fortjeneste. Han forstod ideen i, at huset skulle bygge bro og invitere indenfor. Jeg er bange for, at en ny direktør (indtil for få år siden var titlen forstander) kan risikere at lukke de mange døre, som Holbæk har åbnet. Og det vil være til skade for de mange grønlændere i Århus, hvis antal er steget drastigt de sidste ti år. Jeg har selv oplevet, hvordan Holbæk lyttede til herboende grønlændere.