Opsparingen slap dog op på rejsen og i næsten to måneder efter ferien ventede jeg på at blive ringet op fra PostNord, men de ringede aldrig. Jeg solgte nogle ting på Den Blå Avis, hvilket strakte mig lidt længere. Senere gik det op for mig, at jeg slet ikke havde brug for alle de ting, jeg gik og samlede på, da jeg læste Magisk Oprydning af Maria Kondo. Det udviklede mig til at blive en slags minimalist. Langt over halvdelen af mine ejendele røg på Den Blå Avis. Jeg begyndte at male lidt og fik donationer af familie og venner og det takker jeg meget for. Maleriet udviklede sig til læderarbejde, da min gamle barndomsinteresse for at skabe og opfinde dukkede frem i mig igen efter at have være undertrykt i næsten et halvt liv. Alt dette imens jeg skrev endnu en bog (en børnebog) under pseudonymet Bobby Snitzel. Jeg slugte den ene selvhjælpsbog efter den anden og fandt ud af, hvordan jeg kunne tjene penge på mit fotografi uden at være en fotograf, der ikke passede til min egen person. Jeg troede hele tiden på, at der altid ville være penge nok og det var der.
Så når iranerne går fra en berigelsesgrad på 3, 6 til 5, kan de ikke lave en atombombe. Måneder fra en bombe Men det er heller ikke et ubetydeligt skridt, iranerne tager, for det er nemlig meget nemmere at berige uran, der har en høj berigelsesgrad i forvejen. Hvis man ønsker uran til en atombombe, skal 90 procent af arbejdsindsatsen bruges på at berige uranen op til 20 procent, skriver World Nuclear Association på sin hjemmeside. Så hvis man først har beriget uran op til 20 procent, er det altså forholdsvis nemt at berige resten af vejen op til de 90 procent. Og Iran har før beriget uran op til 20 procent. Før landet underskrev den internationale atomaftale, havde landet faktisk så meget uran med en berigelsesgrad på 20 procent, at landet ifølge eksperterne kun var to til tre måneder fra at have materiale nok til en bombe. Det er slet ikke nødvendigt at bruge uran, der er beriget til 20 procent i et atomkraftværk - der kan man nøjes med 3, 67 procent, og ifølge iranerne blev det stærkt radioaktive materiale dengang brugt til forskning.
© Henning Bagger Den danske fodboldlegende Preben Elkjær glæder sig over, at Christian Eriksen nu kan kalde sig Inter-spiller. Men det bliver også en udfordring. Det siger Preben Elkjær til B. T. » Det er godt, at han får en klub nu og kommer til at spille noget fodbold igen. Det er også det vigtigste set i forhold til EM, at han kommer i gang. Og så er Inter en god og stor klub, som har været langt nede, men ser ud som om, at de er på vej frem med de nye ejere, der gerne vil bruge nogle penge, « siger han og fortsætter: »Der er kommet nogle bedre spillere til, og det er et af de bedste hold i Italien nu. Men det skal han nok blive glad for. Det er helt sikkert. Italien er et pragtfuldt land - også at spille fodbold i. « © Leveret af B. T. Christian Eriksen har spillet sin sidste kamp for Tottenham. Fremover vil han bære Inter-trøjen. Foto: ADRIAN DENNIS Preben Elkjær kender om nogen til italiensk fodbold, da han fra 1984 til 1988 spillede for Verona, hvor han på toppen af sin karriere og selv den dag i dag bliver hyldet i byen for sin tid i klubben.
Tænk på hvor mærkelig en idé mælk er… Hvilket fornuftigt menneske får den idé at drikke noget, der kommer ud af et dyr, der går dér helt i sin egen verden, græsser lidt og skider hvor det har lyst? Ingen ko kunne nogensinde finde på at drikke menneskemælk og markedsføre det til de andre køer. Jeg siger bare, at du ikke skal lade dig stoppe, fordi du eller nogen anden synes, at det er mærkeligt, svært og aldrig bliver en succes. Så længe du selv er glad. Men i stedet for at fortælle dig, hvordan du skal finde din passion, vil jeg fortælle min egen historie, da det er meget individuelt, hvordan vi finder vores vej her i livet. The Secret Life of Walter Mitty var den første film, der virkelig tændte min rejselyst og min lyst til at være fri. Den måde de præsenterede verden på i den film blev en øjenåbner for mig. Jeg vidste, at jeg skulle se hele verden. Jeg skulle bare finde ud af, hvordan. Desværre havde jeg ikke mod på en så stor forandring på det tidspunkt. Inderst inde mente jeg vel, at jeg ikke var god nok til at kunne leve det liv, jeg altid havde drømt om: At være fri for autoriteter og være den person, der gemte sig inderst inde.
Jeg havde bare ikke regnet ud, hvordan jeg skulle komme ud i verden og da slet ikke med den lille slat SU, jeg havde tilbage. Pengene slap op i løbet af sommerferien. Hele sommerferien søgte jeg efter job. Det var ikke andet end afvisning på afvisning på afvisning, indtil jeg endte som postbud, som man fortalte mig var det letteste job at få fat i og udføre. Jeg besluttede mig for, at jeg kun ville blive der i et år, mens jeg fik min virksomhed op at køre, selvom jeg stadig ikke vidste hvordan. Et år gik og blev til 1, 5. I mellemtiden dukkede en flygtig idé op i mig. En idé om en mand ved navn Arthur, der vandt den helt store lottogevinst, men ikke gad at have den. Det blev til et længere bogprojekt og min første færdige bog, jeg udgav i mit eget forlag. Hos PostNord var der fyringer efter fyringer, da der pludselig skulle spares og så blev det min tur. Jeg kunne have valgt at se det som et tegn, men det gjorde jeg ikke. Jobbet havde på halvandet år stresset mig mere end noget andet. Hver gang jeg kørte ud med pakker eller post eller bare tænkte på, at skulle afsted til jobbet, sad mit hjerte oppe i halsen og adrenalinen kørte med 100 hjerteslag i minuttet alle 7–8 timer.
Hvis man beriger uran op til 5 procent i stedet for 3, 67, bliver det nemlig billigere at drive atomreaktorerne, og dermed kan iranerne producere billigere elektricitet. Det fortæller professor John Luxat, der er ekspert i kernekraft ved McMaster University til Al Jazeera. - Med 3, 67 procent kan man fyre i et år uden at skulle lukke reaktoren ned i en måned for at skifte brændstoffet. Med fem procent kan man få to år ud af brændslet, siger han til tv-stationen. - Det er en økonomisk overvejelse, jo længere man kan køre kraftværket, jo flere penge kan man tjene, siger han. Og styret i Iran kan meget vel have brug for penge, efter USA's præsident, Donald Trump, har trukket sit land ud af atomaftalen og pålagt Iran omfattende økonomiske sanktioner. Søndag hældte USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, så yderligere benzin på bålet ved at varsle flere sanktioner mod Iran. De andre lande, der er med i aftalen; Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Rusland og Kina har kritiseret Trumps enegang og forsøgt at holde aftalen i live, men det ser ud til at blive stadigt sværere.
»Det er mindre fysisk, end det er i England, men der er også mindre plads, så det bliver spændende at se, hvordan han falder ind. Det er anderledes i Italien. Det går langsommere, og det er mere kompakt. Man får lov til at spille på midtbanen, men når man nærmer sig modstandernes mål, så bliver der lukket til. Så det er meget anderledes, « siger han. Det var i sommer, at Christian Eriksen første gang for alvor åbnede op for, at han måske godt kunne tænke sig at prøve noget nyt efter næsten seks år i London-klubben. Her lagde fynboen særligt vægt på, at det skulle være 'et skridt op', hvis han skulle skifte. Nu er det så endt med at blive Inter. Ser du det som et skridt op? »Argh. Jeg ved så ikke, om det er et skridt op. Inter er en meget stor klub og har også meget mere på cv'et end Tottenham har. Så på den måde er det navnemæssigt større, men fodboldmæssigt er Tottenham et bedre hold end Inter, det er de. Og kigger man på Serie A over for Premier League, så er det et skridt ned. « Også Michael Laudrup har kommenteret på Eriksens nye klub.