Han galer ikke meget, selvom der er mange haner i nabolaget, og hans gal er ikke højlydt, nærmest lidt hæst. Så vi hører ikke meget til ham. Han er meget kærlig over for hønsene og er med hver eneste gang en høne skal lægge et æg, dertil er næsten hvert æg, der bliver lagt, befrugtet, så han gør sit arbejde godt! Min skruk har været en stabil ruger og en god kyllingemor (bortset fra at hun flyttede lidt tidligt op på pinden). Hun er lige begyndt at lægge æg igen og selvom kyllingerne er 8 uger gamle, så tager hun sig stadigvæk af dem. Jeg turde ikke have kyllingerne med flokken fra starten af, da jeg havde hørt at der kunne blive problemer, men da de kom ind i flokken ved 3 ugers alderen var der ingen problemer. Jeg vil ikke have betænkeligheder ved at lade skrukke gå med flokken fra starten næste gang. Skrukken er den højeste i hirakiet og kyllingerne har vidst fået den opfattelse at de også er højt i hirakiet, de finder sig ikke i hug fra den laveste høne i hirakiet, de hugger tilbage.
De er bare 'min race'; totalt rolige, kælne og tillidsfulde. Så er det spændende hvordan de er som ægproducenter. Jeg forventer ikke at de skrukker (som mine dværgwyandotter gjorde irriterrende ofte), så kyllinger må udruges i maskinen. Og så er de altså bare flotte (skal nok prøve at få lagt nogle billeder ind i nær fremtid). Mine wyandotter er meget sociale og virker rimelig godmodige over hinanden. De er nogle 'selskabspapegøjer' af rang; de har en træstamme i hønsegården og sætter man sig på den så kommer de allesammen hen og skal sidde ved siden af eller på en - meget hyggeligt. Hanen er jo kun en stor kylling (og ja, det er så også gældende i overført betydning, men indtil videre er han enormt flink og venlig. Han er så småt begyndt at forsøge at træde damerne, men ingen af dem parterne ud til at ane hvad de foretager sig endnu, så det ender altid med at den unge dame løber væk med en forbavset lyd. Hvordan de er med kyllinger ved jeg af gode grunde ikke endnu, men jeg kunne forestille mig at det var at sætte kyllinger sammen med flokken fordi de virker så enormt rolige og godmodige.
Jeg har et problem, da jeg jo skal vælge en hane (ud af 4) Sussexhanerne ligner 'rigtige' haner, med ordentlig kam og fin hale, de er noget så fine. Wyandothanerne har ingen rigtig kam, men ligesom en 'pølse' på hovedet, deres hale virker også mere 'stump' end de andres. De er dog også utroligt smukke, kan slet ikke vælge- øv, øv. Forresten, der står meget her om at wyandotterne er meget tamme, hos mig er det sussexerne der er mest tamme de er glade for en lille snak og spiser meget gerne fra hånden. "
Dansk Fjerkræ Forum Leksikon Søg i leksikon edit SideBar En amerikansk race, der bl. a. består af sebright og chittagonghøns, som er en asiatisk hønserace. Senere har hamborger og brahma gjort sit til den form vi kender i dag. Navnet Wyandot menes at stamme fra en uddød indianerstamme. Racen er en god æglægger også i efteråret og vinteren. Kendetegnet er at blommen er stor. Den har et godt slagtekød, med fint gullighvidt kød. Tidligere var racen umådelig populær, men i takt med at mange nye racer er kommet til er den trukket lidt i baggrunden. Både England, Holland og Tyskland har andel i dværgformen. Dog er det Tyskland der har fremavlet flest varianter. Racekendetegn er ens for dværge og stor race. Stor race vægt: Hane 3, 4-3, 8 kg. Høne 2, 5-3 kg. Ægvægt: 53-55 gram. Skallen er fra lysebrun til mørkebrun. Dværg vægt: Hane 1000 gram. Høne 900 gram. Ægvægt: 35-38 gram. Farven på skallen er brun til mørkebrun. Se flere billeder i galleriet Helles erfaringer med wyandotter: "Jeg startede med dværg wyandotter lys Columbia farvede.