Læserens sympati ligger hos Rebecca, hvis liv allerede før Winterfold tog en voldsom drejning. En anklage hænger over hendes fars hoved, og dens skygge kaster mørke, vrede og sorg ind i deres indbyrdes forhold og Rebeccas sind. Midt i Rebeccas ensomhed møder hun Ferelith. Rebecca synes, der er noget mærkeligt ved hende, noget, hun ikke kan sætte finger på. Fra starten ved hun, at der er noget galt, men på trods af det bliver pigerne venner. Et venskab der langt fra er sundt for Rebecca. Sammen prøver af de at løse Winterfolds hemmeligheder, hemmeligheder, der viser sig at være langt mere frygtelige, end Rebecca nogensinde har kunnet forestille sig. Fortidens begivenheder bliver på samme tid beskrevet gennem korte dagbogsindlæg fra præstens synsvinkel. Brød mig ikke om at læse den om aftenen Jeg har aldrig læst en bog lignende Den Hvide Krage. På samme tid, som jeg var fascineret, følte jeg uhyggen krybe ind på mig. Jeg brød mig ikke om at læse den om aftenen, men gjorde det alligevel – med alle lys tændt.
Plottet er fængslende og kreativt udspundet. Sedgwicks karakterer er alle meget troværdige og levende, og man lever med dem, føler med dem … Selv præsten, der i sin søgen efter viden gør forfærdelige ting. Selv Ferelith, sindsforvirrede Ferelith, som er både sindssygt intelligent og uafhængig, men også sårbar. Uddrag af 'Den hvide krage' Men under alle omstændigheder er der nogen ting, der ikke giver mening. Som hvorfor vi græder. Jeg mener, jeg kan godt forstå den fysiske trang til at græde, hvis man får et sandkorn i øjet. Tårerne skyller det ud, forhindrer sandkornet i at skade ens dyrebare synsorgan. Men bortset fra det, hvorfor græder vi så? Når vi ser en sørgelig film, når Kevin siger at han ikke elsker dig længere, fordi Julie ikke er så fed som du er, når din hamster dør. Eller når din mor dør, og din far forlader dig, hvorfor græder vi så? Hvad er meningen med det? Bid for bid Noget af det, der er med til at gøre bogen så spændende, er det, at hele plotlinjen ikke bliver afsløret fra første side.
Låner- eller cpr-nr. * Pinkode * Bestil ny adgangskode Københavns Biblioteker Biblioteker Aktiviteter E-materialer Inspiration Nyhedsbreve Hjælp In English Søg Choose search category Bog Den hvide krage Af Marcus Sedgwick (2011) Reservér Vis på kort Luk Vesterbro Østerbro Blågården Christianshavn Ungdomsthriller. Rebecca flytter til den lille flække Winterfold og møder pigen Ferelith. Sammen afdækker de hårrejsende begivenheder, der skete 200 år tidligere, og som trækker tråde til nutiden Emneord Gud gys liv efter døden mystik spænding venskab Henter beholdningsoplysninger. Detaljer om materialet Anmeldelser
En moderne gotisk gyser: På trods af at 'Den hvide krage' var en hurtiglæst fornøjelse, ligger den – længe efter den sidste side er vendt – bagerst i bevidstheden, hvor både undren og fascination blomstrer op. Denne bog er ikke bare spændende – den er medrivende, tankevækkende og interessant. Titel: 'Den hvide krage' Forfatter: Marcus Sedgwick Oversat af: Nanna Gyldenkærne Sider: 252 Udkom: 18. august 2011 Forlag: Høst & Søn Følelses-barometer: I fortidens dystre dyb prøver Winterfolds præst sammen med franskmanden Dr. Barrieux at opklare mysteriet om livet efter døden og de højere magter. Findes Gud? Kommer man i Himlen efter det sidste åndedrag eller ender man i Helvede? To århundreder senere er to piger fra Winterfold opslugt af de samme spørgsmål. Den ene pige, Rebecca, er blot flyttet til den lille flække af en by med sin far, da hun møder den hemmelighedsfulde Ferelith. Hun fører Rebecca ud på et makabert eventyr fyldt med hemmeligheder om fortiden. Tre fortællere Denne medrivende historie er fortalt af tre fortællere: Præsten fra Winterfold, Rebecca og Ferelith.
Rebecca møder den jævnaldrende Ferelith, der er goth og i øvrigt mærkelig på andre måder. Hun ved mere end hun har fået fortalt, og hun har en syg humor. Hun tager Rebecca med ud til de lokale ruiner, og sammen finder de under slotsruinen en kælder med adskillige lig. Ferelith har noget, hun skal have hævnet, og hvad Rebecca troede, var en form for leg, ender med et dødsfald. De fleste elementer fra den gotiske roman forefindes, spændingsopbygningen er fin, men der er ikke hverken Ann Radcliffe eller Henry James-format over bogen. Marcus Sedgwick Oversat af Nanna Gyldenkærne 224 sider Høst & Søn Udgivet: 18. 08. 2011 Birte Strandby